Når flaskerne bliver renset, bliver de renset i varmt vand og lud. Lud kan ætse og hvis man drikker det, kan man få indre skader. Derfor er det vigtigt at der ikke er det mindste lud tilbage i flaskerne til den næste der drikker af den. Dog er det kset for mange mennesker at der har været lud i nogle flasker.
Det er bryggeriernes ansvar at der ikke er lud i flaskerne, men det kan jo nemt ske at der sker en fejl.
Hvis plastikflasken ikke er helt ren lugter den ofte underligt og har en lidt sær smag, hvilket jo ikke er så rart at støde på når man har købt sig en sodavand.
Der kan faktisk også være noget som små (ufarlige) spor af ukrudtsmidler.
Der er noget kaldt en "sniffer"(en automatisk maskine) på bryggerier. "Snifferens" job er at finde ud af om der er kemikalier i flasken som ikke må være der.
For at "snifferen" bedre kan opdage om der kemikalierester i, skal skruelåget altid være på, for hvis låget ikke er på, blander luften i flasken sig med luften der er omkring flasken, og så er det svært at vurdere hvorvidt der er kemikalierester i, fordi at koncentrationen er for lav.
Hvis der er kemikalier i flasken skal flasken ødelægges, det bliver feks. gjordt ved at save eller knuse flasken. Så hvis man selv har haft kemikalier i en plastikflaske, må man under ingen omstændigheder genbruge den, den skal destrueres så den slet ikke kan komme til genbrug. Man må heller ikke smide flasken ud hvis der har været kemikalier i.
Skrevet af Anemargrethe
(Dette indlæg er midlertidigt stadig i proces, ergo indlægget er IKKE færdigt endnu!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar